STU

Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er rettet mod unge, der forlader folkeskolen, og som ikke har mulighed for at deltage i anden uddannelse eller beskæftigelse.

Målgruppen er unge med særlige behov i alderen 16-25 år. Uddannelsen strækker sig typisk over en 3-årig periode. 

VUK tilbyder STU til flere forskellige målgrupper, som du kan læse mere om længere nede på siden. Undervisningen foregår på Studievej 5 i Nørresundby i tidsrummet kl 8.30-13.50 dog 8.30-11.50 om onsdagen. I alt har du 28 lektioner om ugen.

Der er til hver gruppe knyttet faste undervisere, og pædagogikken er tilpasset den enkelte gruppe og den enkelte elev. En stor del af den almen dannende undervisning foregår i stamgruppen. Nogle af vores elever modtager alt eller det meste af undervisningen i deres stamgruppe, mens andre også gør brug af faglig og praktisk undervisning på tværs af stamhold.