Hold
Indlæringsvanskeligheder
Målgruppe
Undervisningen henvender sig til personer med indlæringsvanskeligheder forårsaget af f.eks. udviklingshæmning, gennemgribende udviklingsforstyrrelser som autismespektret, ADHD, CP mm. Undervisningen tilbydes personer, der pga. deres handicap i væsentlig grad er begrænset i deres livsudfoldelse. Det er ingen hindring, at du sidder i kørestol, men skolen råder ikke over et toilet med lift.
Målsætning
Målet er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af elevernes funktionsnedsættelse samt forbedre mulighederne for at kunne deltage aktivt i samfundslivet. Vi arbejder ud fra individuelle målsætninger, og indholdet skal kunne overføres til hverdagen,
således at undervisningen er med til at afhjælpe og begrænse virkningerne af elevernes vanskeligheder/udfordringer.
Form og struktur
Undervisningen er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov. Undervisningen foregår på mindre hold, der er sammensat ud fra hensynet til den enkelte og muligheden for at udveksle erfaringer med andre i lignende situation.
Undervisningen foregår én gang om ugen i to lektioner, typisk af et halvt års varighed.
Indhold
Eksempler på undervisningsforløb kunne være:
Mobiltelefon
I dette forløb kan du blive fortrolig med din telefon mht. relevante funktioner, som kan gøre hverdagen lettere.
Du kan fx. lære at:
- bruge din telefon som et hjælpeværktøj i hverdagen, så det bliver nemmere at huske aftaler og strukturere din hver dag.
- finde vej
- huske oplevelser via fotos
- kommunikere ved hjælp af oplæsnings- og indtalingsfunktion m.m.
Hverdagsmatematik
I dette forløb kan du opnå en matematisk forståelse, så du bedre kan forstå den matematik, du møder i din hverdag.
Det kan fx være at:
- planlægge indkøb
- kende penges værdi
- beregne og vurdere pris
- bruge lommeregner
- forstå måleenheder i forbindelse med madlavning
- få indblik i dit eget budget
- bestille en vare i en sikker netbutik
Hverdagsdansk
I dette forløb kan du forbedre
dine læse- og skrivefærdigheder.
Du kan lære at:
- øge læsehastighed
- stave og skrive små ord
- læse og skrive lette tekster
- benytte hjælpeprogrammer, der kan støtte dig i det, du har svært ved på egen hånd
Offentlig transport
I dette forløb kan du lære, hvordan du kommer rundt i byen på egen hånd.
Du kan lære :
- at planlægge en rejse
- at finde rundt i byen
- at bruge rejsekort
- hvad du gør, hvis bussen er forsinket, eller du er kommet med den forkerte bus
- hvilke sociale spilleregler, der er, når man kører med bus
IT
I dette forløb kan du lære at begå dig i den elektroniske verden.
Du kan lære at benytte:
- hjælpeprogrammer
- NemID
- netbank
- e-Boks
For personer, der bor i Aalborg Kommune, er undervisningen gratis. For mere information kontakt VUK-Aalborg.
Senhjerneskade
Målgruppe
Undervisningen henvender sig til personer med en erhvervet hjerneskade forårsaget af f.eks. hjerneblødning, blodprop, cancer, ulykke mm. Undervisningen tilbydes personer, der pga. deres handicap i væsentlig grad er begrænset i deres livsudfoldelse.
Mål
Målet er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af elevernes funktionsnedsættelse samt at forbedre mulighederne for at kunne deltage aktivt i samfundslivet.
Grundlæggende kan dette mål opnås ad to veje:
- Ved at genoptræne de ramte kognitive funktioner i det omfang, det lader sig gøre.
- Ved at lære kompensationsstrategier og nye måder at gøre tingene på i de tilfælde, hvor de kognitive funktioner ikke lader sig genoptræne til tidligere niveau.
De kognitive følgevirkninger efter en hjerneskade varierer fra person til person. Følgevirkningerne afhænger af en række forskellige faktorer, bl.a. omfang og lokalisering af skaderne i hjernen, personens funktionsniveau før hjerneskaden og personens personlighed. Kognitive funktioner, som typisk bliver beskadiget i forbindelse med en hjerneskade, er:
- Opmærksomhed
- Koncentration
- Hukommelse
- Opfattelsesevne
- Sprog
- Problemer med regning og matematik
- Eksekutive funktioner som f.eks. problemløsning, beslutninger, planlægning og overblik
Form og struktur
Undervisningen er tilpasset den enkeltes muligheder og behov. Der sættes fokus på elevens livssituation. Der arbejdes med selvforståelse og med at styrke den ”nye” identitet. Undervisningen er på 2-4 lektioner afbrudt af en pause på 20 min.
Indhold
Eksempler på aktiviteter:
- Kognitiv stimulation med f.eks. IPad, PC, skriftlige opgaver
- Hjælp til anvendelse af IPad, IPhone, tablet, computer og mobiltelefoner
- Taletræning
- Sprogtræning og kommunikation
- Sociale spilleregler
- Udflugter ud af huset
- Forskellige temaer/emner
For personer, der bor i Aalborg Kommune, er undervisningen gratis. For mere information kontakt VUK-Aalborg.
Afasi
Målgruppe
Undervisningen henvender sig til personer med sprogvanskeligheder (afasi), udtalevanskeligheder (dysartri) og/eller kognitive kommunikationsvanskeligheder efter en erhvervet hjerneskade.
Undervisningen tilbydes til voksne, der pga. en hjerneskade
kan føle sig begrænset i evnen til at forstå, tale, læse og skrive samt regne.
Ofte har de personer, der kommer til undervisning på VUK, været igennem en udredning af deres sproglige vanskeligheder på et taleinstitut. Undervisningen på VUK tager naturligtafsæt i dokumentationen/observationerne fra taleinstituttet.
Mål
Målet med undervisningen er at afhjælpe og begrænse virkningerne af elevernes sproglige vanskeligheder. Der arbejdes med at forbedre elevens muligheder for at blive involveret i beslutninger, der vedrører egen situation samt at kunne deltage aktivt i samfundslivet.
Form og struktur
Undervisningen er tilpasset den enkeltes muligheder og behov. Undervisningen foregår på mindre hold, der er sammensat
ud fra hensynet til den enkelte og mulighedenfor at udveksle erfaringer med andre i samme situation.
Undervisningen foregår typisk én gang om ugen i to lektioner (90 minutter).
Der arbejdes med at finde godestrategier, der passer til den enkelte, så denne bliver opmærksom på egne styrker. Der øves i at finde modet til at tage ordet, når der er flere til stede.
Undervisningen retter sig mod styrkelsen af de kommunikative kompetencer, så eleven opnår en følelse af at være i stand til at forstå og blive forstået.
Indhold
Eksempler på aktiviteter:
- Samtaleøvelser
- Strategier til at finde ord
- Arbejde med mimik og gestus
- Hvordan struktureres en samtale?
- Spille spil
- Synge og lytte til musik
- Tegne og male
- Brug af personlig samtalebog
- Fysiske øvelser, som stimulerer hjernen
- Træning af opmærksomhed og hukommelsesfunktion
- Brug af PC/iPad som hjælpemiddel eller til træning
For personer, der bor i Aalborg Kommune, er undervisningen gratis. For mere information kontakt VUK-Aalborg.
Flygtninge og indvandrere med funktionsnedsættelser
Målgruppe
Undervisningen henvender sig til flygtninge og indvandrere med funktionsnedsættelser. Det kan være personer, der har problemer med at tilegne sig det danske sprog eller med at opfylde andre af samfundets integrationsmål, fx aktivt medborgerskab og selvforsørgelse. Det kan fx være personer, der har problemer med at kommunikere med barnets skole eller medarbejdere på en praktikplads.
Mål
Undervisningen sigter mod at:
- udvikle de dansksproglige og kulturelle kompetencer
- afdække resurser og interesser
- styrke identitet og selvværd
- finde handlemuligheder
- forøge livskvalitet
Undervisningen kan således være et skridt på vejen til at etablere et almindeligt hverdagsliv i det danske samfund.
Form og struktur
Undervisningen er tilpasset den enkeltes muligheder og behov. Der undervises på mindre hold, hvilket også giver mulighed for at udveksle erfaringer med andre. Undervisningen foregår 1 - 2 gange ugentligt i 2 lektioner.
Der arbejdes med sproglige situationer, som eleverne kan opleve problemer med, og der opøves relevant ordforråd, fraser og strategier til at fremme kommunikationen.
Kultur- og samfundsforhold inddrages, hvor det naturligt kan indgå i undervisningen, og når eleverne har spørgsmål dertil.
Indhold
Eksempler på aktiviteter:
- Samtaleøvelser
- Udtaleøvelser
- Spil
- Sang
- Læsning
- Lytteøvelser
- Skriveøvelser
- Brug af hjemmesider
- Skrive sms
- Brug af Ipad
For personer, der bor i Aalborg Kommune, er undervisningen gratis. For mere information kontakt VUK-Aalborg.