Bestyrelsen
Her kan du læse om, hvem der sidder i bestyrelsen, vedtægter og seneste mødereferat.
Medlemmer af bestyrelsen
Formand Søren Kusk
Næstformand Dianna C. Pedersen
Bestyrelsesmedlem Bente Fjordside
Bestyrelsesmedlem Birthe Hvolbæk
Bestyrelsesmedlem Dennis Würtz
Bestyrelsesmedlem Anette Tørring Christensen
Forstander Katja Kjær Rask
Viceforstander Steen Erik Dall
Pædagogisk leder Marian Kortegaard
Styringsvedtægter
STYRELSESVEDTÆGT FOR VOKSENSKOLEN FOR UNDERVISNING OG KOMMUNIKATION
AALBORG
§ 1 Skolens navn og hjemsted
Stk. 1
Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation (VUK) er en kommunal undervisningsinstitution, som er oprettet pr. 1. januar 1993 og virker i henhold til lov nr. 787 af 15. juni 2015 om specialundervisning for voksne.
Stk. 2
Specialskolens hjemsted er Aalborg Kommune.
§ 2 Formål
Stk. 1
Skolens formål er at tilbyde kompenserende specialundervisning, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkelte deltagers handicap, samt at tilbyde socialpædagogisk vejledning og bistand til deltagerene og pårørende, der er nødvendig for deltagernes udbytte af
tilbuddet.
Skolen skal styrke deltagernes personlige udvikling og sigte mod at give dem et forbedret grundlag for at påbegynde beskæftigelse eller uddannelse under hensyntagen til deltagerens fysiskeog psykiske handicap.
Stk. 2
Skolens arbejde består i individuel tilrettelæggelse af undervisningstilbud, herunder blandt andet Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som kan tilbydes unge i alderen 16-25 år, der ikke har mulighed for at deltage i anden almen uddannelse og beskæftigelse. Skolens virksomhed omfatter i øvrigt tilbud i henhold til Beskæftigelsesindsatsloven, praktisk- og teoretisk uddannelse samt anden undervisning i tilknytning hertil.
§ 3 Skolelederen
Stk. 1.
Skolelederen har det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning.
Stk. 2.
Skolelederen varetager den daglige administrative ledelse af undervisningsinstitutionen, herunder sørger skolelederen for tilrettelæggelse af skolens undervisning og det individuelle kompetenceafklaringsforløb.
Skolelederen kan under de rammer der er udstukket af Aalborg Kommunes handle på skolens vegne og foretage dispositioner, der er nødvendige og påkrævede for den daglige drift.
Stk. 3.
Skolelederen træffer afgørelse om arbejdets fordeling blandt lærerne.
Stk. 4.
Skolelederen træffer afgørelse i alle enkeltsager vedrørende deltagerne.
Stk. 5.
Skolelederen afgiver indstilling til bestyrelsen om skolens budget.
Stk. 6.
Skolelederen afgiver indstilling til Aalborg Kommune om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale ved undervisningsinstitutionen. Bestyrelsesformanden informeres om ansættelse/afskedigelse.
§ 4. Bestyrelsen
Stk. 1
Bestyrelsen varetager de opgaver, der er pålagt bestyrelsen i henhold til lov om specialundervisning og inden for rammerne udstedt af Aalborg Kommune.
Stk. 2
Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra skolelederen og inden for den økonomiske ramme, der er fastsat af byrådet, undervisningsinstitutionens budget.
Stk. 3
Bestyrelsesformanden medvirker ved ansættelse af ledere. Skolelederen ansætter øvrigt personale.
Stk. 4
Bestyrelsen fastlægger principper for skolens samarbejde med andre relevante private eller offentlige organisationer.
Stk. 5
Bestyrelsens arbejde er omfattet af Forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper, herunder også reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.
§ 5 Bestyrelsens sammensætning og møder
Stk. 1
Skolens bestyrelse består af 7 medlemmer, og sammensættes således:
a) 2 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen
b) 2 medlemmer udpeges af Dansk Handicap Forbund (DH)
c) 2 medlemmer udpeges blandt skolens ansatte – heraf mindst én lærer
d) 1 medlem udpeges af og blandt skolens elever (deltagerrepræsentant)
Bestyrelsesmedlemmer udpeget efter litra a og b er valgt for en 4-årig periode svarende til den kommunale valgperiode. Valg af de i litra c og d nævnte medlemmer sker for et skoleår ad gangen. Er det ikke muligt at få valgt en repræsentant blandt skolens elever (deltagerrepræsentant), bortfalder valget af denne. Det tilstræbes jf. § 11, stk. 2 i lov om ligestilling mellem kvinder og mænd, at bestyrelsens sammensætning så vidt muligt har en afbalanceret sammensætning af begge køn.
Stk. 3.
Der udpeges stedfortrædere for alle bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 4.
Deltagerrepræsentanten eller dennes stedfortræder må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte deltagere eller lærere.
Stk. 5.
Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand, fastlægger selv sin forretningsorden og mødevirksomhed.
Stk. 6.
Bestyrelsens møder er lukkede.
Stk. 7
Sekretariatsfunktionen for bestyrelsen varetages af skolelederen, som deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder.
§ 6. Skolens råd
Stk. 1
Skolen har et pædagogisk råd, som er rådgivende for institutionens leder og bestyrelse. Rådet består af undervisningsinstitutionens leder og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver.
Stk. 2.
Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger selv sin formand.
Stk. 3
Skolens elever kan danne et elevråd.
§ 7. Skolens drift
Stk. 1
De overordnede rammer for skolens drift fastlægges af Aalborg Kommune under hensyn til lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 2
Aalborg Kommune træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens leder.
§ 8. Ændring af styrelsesvedtægten
Stk. 1
Aalborg Kommune fastsætter styrelsesvedtægten og alle ændringer heri.
§ 9. Ophør
Stk. 1
Beslutning om ophør træffes af Aalborg Kommune.
Seneste referater fra bestyrelsesmøder
Referat den 13-09-2022
Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt
Godkendelse af referat af d. 14/6-2022
Referat godkendt
Formanden har ordet;
Søren Kusk fortalte om status på kommunalbestyrelsens arbejde med budgettet for 2023. Søren Kusk fremhævede, at økonomien er meget presset denne gang. I Børn & Unge Forvaltningen er det især de specialpædagogiske tilbud, der er meget vanskelige at finde finansiering til. Ligeledes er anlægsbudgetterne ”hårdt ramt” i den aktuelle budgetlægning.
Forstanderen har ordet;
- Opstart af det nye skoleår; nyansættelser, nye elever, nye profiler i grupperne
Der er igennem årene sket en forskydning indenfor målgrupperne på VUK. Det er gruppen af elever, der (aktuelt eller på sigt) modtager førtidspension, der er i vækst.
Denne elevgruppe fordrer flere personaleressourcer. Bl.a. derfor er der ansat nye medarbejdere til skolen. Dertil kommer at i alt fem medarbejdere af mange årsager er stoppet på VUK i perioden fra august til oktober.
- Status på forløbet ”Sårbare Unge”
”Sårbare Unge” er en undergruppe under Gr. Q. Katja redegjorde for ”elevflowet” i gruppen. Erfaringen viser, at eleverne typisk har behov for at være i gruppen i 1 ½ år. Eleverne i denne gruppe er formelt indskrevet i Ung AUC , idet ungdomsskolelovgivningen passer bedre til gruppen.
- Besøg fra Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har rutinemæssigt besøgt skolen. Ved besøget talte konsulenten fra Arbejdstilsynet med Katja, skolens arbejdsmiljørepræsentant samt skolens tekniske serviceleder.
Besøget tog halvanden time og resulterede i en grøn smiley.
- Årets indsatsområder
Der er udpeget to særlige indsatsområder i skoleåret 2022/23: 1) Øget fokus på didaktisk sparring under overskriften ”Hvorfor gør vi, som vi gør?”
Øget samarbejde med folkeskolens specialklasser og skoler
- Humørbarometret
Medarbejderrepræsentanterne gav begge udtryk for, at humøret og dermed den samlede medarbejdertrivsel er i top på VUK.
- Økonomi; hvordan ser det i runde tal ud?
- Økonomien ser umiddelbart fornuftig ud. Bilag med udvalgte nøgletal er vedlagt referatet.
- Mødedatoer for dette skoleår: 8/12-2022, 14/2-2023 og 13/6-2033.
Eventuelt
Udspillet fra forvaltningen om ”mere tid til kerneopgaven” blev drøftet på mødet. Bestyrelsen havde ikke specifikke inputs til processen.
Birthe Hvolbæk gjorde opmærksom på det store arbejde, der pågår i Aalborg Kommune under overskriften ”Tryg Aalborg”.Dennis Würtz vil udarbejde opslag på skolens intranet desangående.
Referat den 14-06-2022
Velkomst og lidt dejlig mad
Skolens nye pædagogiske leder Marian Kortegaard præsenterede sig selv og deltog i første del af mødet.
Godkendelse af dagsorden
Godkendt
Præsentation af nye medarbejderrepræsentanter
Dennis Würtz præsenterede sig selv – Kristine Yssing var fraværende
Formanden har ordet; Politiske vinde
Søren Kusk orienterede om den aktuelle politiske og økonomiske situation. Søren fremhævede, at ”systemet” er meget presset især i forhold til det stadigt stigende antal børn og unge, der mistrives og dermed har behov for særlige foranstaltninger.
Forstanderen har ordet; Ansættelse af afdelingsleder
Orientering om elev- og personalesituationen
Nyt om folkeskoleprojektet
Ledelsesfokus næste år:
- PLF
- Læringsmål
- Sprog
Lovgivning, STU
Morgenpasning
Katja orienterede om den aktuelle elev- og personalesituation.
På næste bestyrelsesmøde vil ledelsen give en fyldestgørende orientering om dels hvilke målgrupper, der er på VUK – dels hvordan skolen er organiseret.
Katja orienterede om de øvrige ovenstående punkter.
Der er indgået en politisk aftale, der i efteråret 2022 vil resultere i en ny revideret lovgivning på STU området.
Der arbejdes på at etablere et fritids- og pasningstilbud til skolens mest sårbare elever. Det forventes, at VUK fremadrettet således skal tilbyde ”morgenpasning” til en lille gruppe af elever.
I forbindelse med dimissionen vil der i 2022 for første gang blive foranstaltet ”studenterkørsel” for de afgående elever. Uggerly Installation A/S samt 3F forventes at sponsorere dette arrangement
Næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag den 13. september 2022 kl. 12.00. I forbindelse med dette møde vil der være mulighed for en rundvisning på skolen.
Referat den 19-04-2022, kl. 15.00 – 16.00
Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
Konstituering af bestyrelsen (valg af formand og næstformand)
Til formand blev Søren Kusk valgt. Til næstformand blev Dianna Pedersen foreslået. Hvis Dianna ikke ønsker at modtage valget, skal dette punkt tages op igen på næste møde.
Gennemgang af medsendt informationsmateriale;
- Bekendtgørelse om lov om specialundervisning for voksne
- Styrelsesvedtægt for Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation, Aalborg
- Samarbejdsgrundlag a 3/7-2019 (revideret version udsendes))
- Formanden har ordet; Ønskede punkter til fremtidige møder
Intet til referat
- Forstanderen har ordet; Kort præsentation af VUK
Katja gav en kort præsentation af skolen, herunder traditioner for Dimission mv. Som noget nyt vil der til dette års dimission blive mulighed for ”studenterkørsel” for skolens dimitterende elever.
Klimamåling
Katja orienterede om dette års klimamåling på VUK. Klimamålingen er samlet set rigtig fin for skolen som sådan.
Dog har to medarbejdere markeret, at de har følt sig udsat for mobning af skolens ledelse. Det er desværre ikke lykkedes at komme nærmere, hvilke medarbejdere det drejer sig om, og hvornår dette skulle være fundet sted.
MED udvalget har besluttet at arbejde videre med punkterne ”(manglende) tid til opgaverne på skolen” samt ”mellemkollegiale konflikter”. Disse to områder behandles på flere efterfølgende personalemøder.
Opdatering af medlemsliste (medbring oplysninger om suppleanter)
Udsendes med referatet
Evt. rundvisning
Bente Fjordside blev vist rundt på skolen.
- Evt.
Næste møde er berammet til tirsdag den 14. juni kl. 12.00 – 14.00 (med frokost).
Referat fra bestyrelsesmøde tirsdag den 26. oktober 2021
Godkendelse af referat
Godkendt
Godkendelse af dagsorden
Godkendt
Formanden har ordet
Anders Hind takker for muligheden for at afholde valgmøde på VUK.
Konstitueret forstander har ordet
• Den aktuelle elev og personalesituation
Vi har i efterårsferien oplevet et dødsfald blandt eleverne i Gr. A. Alle medarbejdere blev orienteret inden afslutningen af ferien, og personalet i gruppen afholdt den første dag efter ferien en mindehøjtidelighed for gruppens elever.
Steen Dall orienterede om den personalemæssige situation. Nogle medarbejdere har søgt nye udfordringer, og der er i den anledning ansat en pædagog i en fast stilling samt to medarbejdere i vikariat.
• Den aktuelle ledelsesmæssige situation
Katja er fortsat sygemeldt men ventes gradvist at vende tilbage til lederposten efter jul. Indtil da ”holder Tina og Steen fortsat skansen”.
• VUK´s placering i den nye forvaltning
Den nye forvaltningsstruktur er ved at falde på plads, og det er nu klart, at den nærmeste leder for VUK bliver Brian Klitgaard i afdelingen ”Sammenhæng og kvalitet”. I denne afdeling ligger ligeledes Hospitalsundervisningen, de to store specialskoler for børn samt specialbørnehaverne i kommunen.
Der er forsat en række procedurer og arbejdsgange, der endnu ikke er fastlagt. Det ligger dog fast, at VUK fremover skal fakturere hver enkelt elev måned for måned til de respektive instanser.
Status på ”folkeskoleprojektet”
Tina redegjorde for status for ”folkeskoleprojektet” på VUK. Der er indskrevet 10 elever i projektet, og der er pt. således ikke plads til yderligere elevindskrivning.
Bestyrelsen er meget interesserede i dette projekt. På den baggrund udsender Tina snarest en udførlig beskrivelse af projektet til hele bestyrelsen.
På næste bestyrelsesmøde vil beskrivelsen blive gennemgået og vil således danne baggrund for en grundigere drøftelse i bestyrelsen.
På mødet betonede Søren Kusk den direkte sammenhæng mellem projektet og det almene folkeskoleområde. Dette understreger betydningen af VUK´s placering i Børne- og Ungefor-valtningen fra 1. januar 2022.